Monopoly

Monopoly er den internationale betegnelse for spillet som vi kender som Matador i Danmark. 

Der er utallige varianter af  Monopoly brætspil, der laves af Brio og Hasbro, som begge sælger Monopoly i Danmark. 

Spillet stammer fra det oprindelige �??The Landlord’s Game�?� fra 1903. Monopoly dansk er et spil, der er klassisk og populært: Det handler om at være den bedste byggemagnat og strateg. 

Hvem ender med de dyreste grunde, belagt med hoteller med tårnhøje lejepriser? Og hvem ryger på fattiggården eller i fængsel, uden nogen penge på lommen? I Monopoly handler det om at udkonkurrere dine modstandere og være god til at handle dig frem til de bedste grunde, som en rigtig Mads Skjern fra Matador. Køb Monopoly og find ud af om du er den bedste byggemagnat.   

Hvad handler spillet Monopoly om?

Hovedformålet i monopoly spil er at opkøbe grunde og virksomheder og efterfølgende kræve en gedigen høj husleje fra andre spillere, der er uheldige at lande på de felter, man ejer. 

Du kan øge lejen ved at investere i huse, dernæst i hoteller, med en rigtig pebret husleje. 

Vinderen af Monopoly er den, der efter et aftalt tidsrum har flest penge, eller den sidste, der er tilbage, når alle andre er gået fallit.

Monopoly junior 

De mindste kan også være med til at spille Monopoly. Monopoly Junior regler er enkle og lettilgængelige for mindre børn. 

De fleste Monopoly Junior spil har sjovt tilbehør, f.eks. en pengeautomat, der spytter Monopoly penge ud, når børnene hæver penge. 

Et spil Monopoly med kreditkort, er også en sjov måde at spille Monopoly Junior for børn og unge. I Monopoly Junior er der også sjove spilbrikker, som børn vil kunne lide at spille med. 

Spillet er som sagt meget overskueligt og giver en god intro til denne type brætspil, som selv mindre børn nemt forstår. 

I Monopoly Junior skal man slå en terning og flytte rundt på spillepladen. Ligesom Monopoly for voksne, kan børnene købe grunde, trække chancekort og ende i fængsel.

Vinderen er den, der har flest penge, når én af de andre deltagere ikke har flere penge.

monopoly junior regler

Monopoly spilleregler

Monopoly regler gælder alt efter hvilken udgave af Monopoly I spiller. Måske aftaler I også jeres egne regler som supplement til spillet. I hvert spil findes der spilleregler på dansk, som grundigt forklarer spillets gang. 

Men de fleste Monopoly spil indeholder disse regler:

Start

Hver gang du passerer �??start�?� med din brik, kan du indkassere 2000 kr. af banken.

Dobbeltslag

Hvis du slår to ens terninger, skal du rykke din spillebrik, foretage en handling ifølge spillepladen, og derefter må du slå igen. Hvis du slår to ens terninger 3 gange i træk, ryger du i fængsel.

En tur i fængsel

Der er tre forskellige måder at ryge i fængsel:

  1. Hvis du lander på feltet �??Ryk i fængsel�?�
  2. Du trækker kortet �??Ryk i fængsel�?�
  3. Du slår et dobbeltslag tre gange i træk

Din tur slutter, når du ryger i fængsel. Hvis du har passeret start, kan du ikke modtage 2000 kr. 

Sådan slipper du ud af fængslet:

  • Du skal slå to ens terninger og har tre forsøg, inden turen går videre til en anden spiller. 
  • Du kan bruge dit �??Kom ud af fængsel�?�-kort, som du enten har trukket eller købe af en anden spiller
  • Du kan betale en bøde på 50 kr, inden to ture er gået

Selvom du er i fængsel, kan du heldigvis godt købe og sælge huse og hoteller. Du kan også indsamle leje.

Køb af grunde

Hvis du lander på en grund, som ikke har nogen ejer, kan du købe den i banken. Du kan se prisen på det felt, grunden ligger på. Du får det skødet, som passer til grunden. Hvis du ikke er interesseret i at købe grunden, kan banken sælge den til den højestbydende spiller. Banken skal fastlægge et beløb, som budrunden starter på.

Huse og hoteller

Det handler om at få købt alle grunde i én farvegruppe, for så kan du købe huse fra banken og placere husene på de ejede grunde. Du kan se prisen for husene på det skøde, du fik, da du købte grunden af banken. 

Man kan bygge op til fire huse pr. grund, men du må kun bygge jævnt; du kan f.eks. ikke bygge tre huse på én grund i en farvegruppe, hvis der kun er ét hus på en anden grund. 

Du kan opgradere til hoteller, når du har fire huse på hver grund i en komplet farvegruppe. Spilleren giver husene tilbage til banken, og betaler den pris for hotellet, som står på skødet. Der kan kun stå ét hotel på hver grund. 

Monopoly online

Online monopoly er også rigtigt sjovt at spille. Du kan f.eks. spille Monopoly, mens du er på farten. Der findes mange online portaler, hvor du kan spille Monopoly ganske gratis.