Kortspillet 500
Kortspillet 500 er et klassisk kortspil for to eller flere personer, hvor det handler om at få raget flest kort til sig – i form af stik på mindst tre – og være den, der først scorer 500 point. Det er et spil for både voksne og børn, som stadig spilles rundt omkring i de danske stuer.
Femhundrede er et kortspil, hvor du skal bruge dit gode overblik, og f.eks. holde øje med hvilke stik dine medspillere har lagt ned. Hvis du kan tilføje kort, der følger efter deres stik, får du point. Det handler om at spille strategisk og indkassere flest mulige point, før du kan lukke runden, gerne mens andre sidder med kort på hånden, som de må sluge som minuspoint.
Om kortspillet 500
Spillet går også under navnet Rummy. Rummy reglerne er det samme som i 500 regler, navnet er bare forskelligt. Navnet ??Rummy? stammer fra England, så reglerne for 500 og Rummy er stort set ens.
Hvor mange kan spille 500? Regler til 500 siger, at det bedst spilles af 2-4 spillere. Det er et klassisk, hyggeligt og strategisk spil, som mange stadig spiller, lige fra barnsben af. Det er et spil, som samler familien på tværs af alder og interesser, og en god pause i hverdagen, hvor familien kan hygge sig sammen,
I skal bruge et komplet sæt kortspil, som er 52 kort og 3 jokere. Jokere er en værdifuldt kort i spillet, da de kan sættes istedet for andre kort og giver den højeste pointsum: 25 point.
Hvordan spiller man 500?
Regler i 500 går ud på at du og dine medspillere kappes om at samle stik. Stik er serier af mindst tre kort, der passer sammen, enten fordi de har samme talværdi, eller en fortløbende talværdi. Nu handler det om at få de bedste stik, der giver flest point og nå 500 point som den første.
Kortgivning
I starter med at vælge, hvem der skal give kort. I skal normalt spille flere runder, før en vinder får 500 point. I kan derfor skiftes om at være kortgiver.
Man blander kortbunken og giver syv kort ud hver deltager. De resterende kort lægges i en bunke med bagsiden opad. Det øverste kort vendes, så alle kan se det.
Sådan foregår spillet
Der spilles uret rundt og efter tur. Første spiller er den spiller der sidder til venstre for kortgiveren.
Nu kan spilleren gøre følgende ting:
- Tage ét kort fra toppen af bunken med bagsiden opad
- Tage ét kort fra toppen af bunken med forsiden opad
- Tage alle kort der ligger med forsiden opad i bunken. Hvis du snupper bunken, SKAL du lægge tre ens ned, ellers får du 50 strafpoint.
Bemærk: Man må ikke tage bunken op og lægge ned i første runde. Man skal derfor vente til næste runde, inden man kan snuppe bunken.
Bemærk, at det kræver et godt overblik over de kort, som lægges i afsmidningsbunken: Er der kort, som tilsammen kan danne et godt stik? Kan det betale sig at tage bunken op, og få flere kort, som man skal af med? Det kommer an på hvor mange point du kan få fra potentielle stik. Her kan du vurdere, om det kan betale sig at snuppe bunken.
Hvis spilleren har tre eller flere kort der passer sammen som et stik, kan kortene lægges ned som stik foran spilleren, adskilt fra de andre spillere. Spilleren slutter sin tur ved at aflevere et kort til den fælles bunke på bordet.
Hvad er stik?
Et stik er minimum tre kort, som passer sammen på disse måder:
- De kan have tre efterfølgende talværdier, f.eks. klør 9, klør 10 og klør knægt.
- De kan også have ens talværdi, f.eks. hjerter 7, spar 7 og klør 7.
- Es kan lægges både til konge og til 2’er. F.eks er 2 – Es – Konge en gyldig serie.
- Når først et stik er lagt på bordet, må andre spillere godt lægge tillægskort ned enkeltvis, både til egne og de andre spilleres stik.
Spilleren fortsætter på skift med at trække et nyt kort fra bunken, lægge sine stik ned, efterhånden som der trækkes kort fra bunken. Nu kan man tilføje kort, der passer til enten egne eller andre deltageres stik, og derigennem få ekstra point.
Hvis du sidder med en Joker på hånden, kan du lægge kortet ned som repræsentant for et kort. Men pas på: Ifølge 500 spilleregler må dine medspillere snuppe kortet til gengæld for det kort, som Jokeren repræsenterer. En Joker giver højeste pointtal i 500: 25 point.
Sådan afsluttes en runde 500
En runde 500 kører, indtil at en person sidder med et ??lukkekort?. Et lukkekort er et kort, der ikke kan tilføjes nogle steder til de andre stik på bordet, hvad enten det er egne eller andre spilleres stik.
Spilleren lægger kortet med billedsiden nedad på afsmidningsbunken og lukker runden. Uheldige medspillere med mange kort på hånden sidder derfor i saksen, og skal trække minuspoint fra deres score.
Sådan gives der point
Kortene i femhundrede har forskellige værdier. Når en runde er afsluttet, skal hver spillers point tælles sammen. Det gøres ud fra et bestemt pointsystem:
Jokere = 25 point
Esser = 15 point
Konger, damer, knægte og 10??ere = 10 point
2??ere = 5 point
3??ere = 5 point
4??ere = 5 point
5??ere = 5 point
6??ere = 5 point
7??ere = 5 point
8??ere = 5 point
9??ere = 5 point
Du tæller alle dine stik på bordet sammen. Hvis du sidder med kort på hånden, som du ikke kom af med, skal kortenes sum trækkes fra de point, du har fået fra dine stik. En af medspillerne fører point på en blok, så I kan holde øje med, når en vinder har nået 500 point.
Sådan vindes 500
Spillet slutter, når en heldig deltager kommer op på 500 point, og I kan herefter bestemme 2. , 3. , 4. plads ud fra pointsummen.
Spil 500 online
Du kan også spille 500 online, der findes mange forskellige spilleportaler med 500 kortspil. Hvis du er supergod til 500, og har fuldstændig styr på 500 spilleregler, så kan du få stor fornøjelse af kortspil 500 online.
Du kan udfordre dig selv med andre spillere i et kortspil 500, og se hvem der kan snuppe flest stik. Det er fuldstændig gratis at spille 500 online og regler for 500 er de samme som i det klassiske kortspil omkring spillebordet.
Du kan f.eks. gå med i en hyggelig klub, hvor I spiller femhundrede sammen. Da der er variationer i opfattelsen af 500, er det selvfølgelig en god idé, at I aftaler kortspil 500 regler.
I kan f.eks skrive jeres 500 kortspil regler ned, så I altid kan tjekke, om reglerne for 500 er som aftalt i klubben. Om I kalder det Rummy eller 500 kortspil, er ligegyldigt, da et spil 500 er en hyggelig og social oplevelse, også online.